mandag den 9. december 2013

Ungdomskonference i Bo

Den 21.-24. november blev der holdt en ungdomskonference indenfor det Anglikanske stift her i Bo. Der var inviteret ca. 10 medlemmer fra hver af ungdomsgrupperne i de forskellige sogne. I alt var der budgetteret for 100 mennesker, men der endte med at komme 10-20 mere end planlagt, hvilket efter sigende skulle være meget normalt her i Afrika. Der var lagt program fra fredag d. 22. om morgenen, og hele konferencen skulle slutte d. søndag d. 24. efter en youth thanksgiving service. Lige som så mange andre programmer (deriblandt gudstjenester) her i Sierra Leone, var det meget tæt pakket, og med meget få/slet ingen pauser. Det hjalp heller ikke just at programmet blev rykket allerede fra morgenen af, med morgenmad der blev serveret ca. en time senere end planlagt. Dette gjorde at der lørdag næsten ikke var tid til at fodbold, som der ellers stod på programmet, til stor forargelse hos mange drenge! Alt i alt meget forventeligt i forhold til hvad vi ellers har erfaret hernede…
Vi var blevet sat til at stå for noget diskussion, som vi også havde holdt for de unge i Bo, med udgangspunktet i konferencens tema ”Remember your creator in the days of thy youth” – Prædikerens bog 12,1. En ting vi havde tænkt meget på at vi gerne ville dele med de unge hernede, var begrebet nåde. Generelt er folk ikke sene til at sige at ting kun kan lade sig gøre ”by Gods grace”, så de har tydeligvis hørt om begrebet før, men vi synes ofte det virkede som om at folk mente at man kunne gøre sig fortjent til himmeriget gennem det man gjorde, eller i hvert fald at Gud ville velsigne en hvis man fulgte Guds vilje. Et af emnerne vi derfor gerne ville have de unge til at diskutere var derfor nåde. Et andet handlede om hvorfor vi skal handle efter Guds lov, og Guds kærlighed til os. Vi fik alle tre nogle rigtig gode diskussioner, og kom frem med nogle pointer, som vi synes var rigtig vigtige! Vi havde set meget frem til især denne del af konferencen og bedt meget for det, så vi var rigtig glade for at Gud havde været med os!
Generelt var konferencen helt klart en succes, men med plads til mange forbedringer! Det er kun andet år at konferencen er blevet holdt, og er i øjeblikket hovedsageligt finansieres gennem penge fra Danmark, som gruppen ”Light of the Youth”, bestående af tidligere volontører i Sierra Leone, får samlet ind. Vi har et håb om at konferencen engang kunne blive uafhængig af danske donationer, men der er stadig lang vej. ”Sustainability” var også et emne der blev snakket om under konferencen, og et emne, som vi som volontører for alvor har fået øjnene op for! Vi har været ude og besøge det anglikanske stifts forskellige sogne, og man kan virkelig tydeligt mærke forskel på hvor der sker noget; De steder hvor folk har fået meget hjælp efter krigen er hurtige til at spørge efter mere hjælp, og der sker ikke lige så meget her, som der gør, de steder hvor hjælpen ikke er kommet frem. Det har været meget tydeligere end jeg personligt havde forestillet mig, og det har virkelig sat nogle tanker i gang!

Det er altid godt at blive mindet om Guds nåde, så blog-indlæggets rytme er denne gang Amazing Grace, men på bas, spillet af Victor Wooten (FANTASTISK bassist!). Amazing Grace er desuden en sang jeg efterhånden driver Asbjørn og Simon til vandvid med, da jeg synger den hver gang jeg er i bad… Godt at vi snart skal hjem ;)
http://www.youtube.com/watch?v=PA-ZKDOoBnk


Glæder mig til snart at se jer alle sammen og kære Danmark igen – Guds fred, Joel!

tirsdag den 22. oktober 2013

FRI!!!!

I Sierra Leone er der stor respekt for andre religioner og deres helligdage, hvilket betyder at når muslimer eller kristne har helligdag, holder alle fri. Der er nogle faste helligdage, som mange gange er de samme som i Danmark, da det er kristne helligdage. Så er der så også mindre faste helligdage… Helligdagene bliver offentliggjort i radioen, hvilket sagtens kan ske på selve helligdagen, hvilket betyder at man kan risikere at møde på arbejde eller i skole en dag, og finde ud af at det er helligdag, ved at der ikke mødt særlig mange andre op. Personligt kan jeg kun se fordele ved denne måde at gøre det på! Hvem bliver ikke glad for en uventet fridag?
Det er selvfølgelig ikke altid at helligdagene bliver offentliggjort så sent; I sidste weekend (11.-13/10) blev det offentliggjort at det ville være en muslimsk helligdag tirsdag i den kommende uge. Det blev derfor en national fridag, og vi fik lov til at opleve vaskeægte muslimsk friluftsbøn. Vores nabo, mr. Mohammed, inviterede os nemlig med til bøn om formiddagen kl. 10-10.30. Vores chaufør, Jusu, kørte os kl. 9.30 ud til en lille lokal fodboldbane, hvor der var sat højtaler op og en imam stod og snakkede på et sprog vi ikke var vant til at høre hernede(arabisk). Mændene sad helt oppe foran imamen, mens kvinderne sad en 25-30m bag ved mændene. Sammen med mr. Mohammed fik vi lov til at opleve bønnen på helt nært hold, faktisk på forreste ”bederække”. Det var en spændende oplevelse, men også lidt ubehageligt bl.a. at bukke sig helt ned så panden rørte bedetæppet mens imamen snakkede et sprog som man ikke forstod. Selvom jeg som kristen ikke mente noget gennem mine handlinger under bønnen, kunne jeg alligevel ikke lade vær med at føle at jeg underkastede mig en anden gud.
Som vi også har erfaret i kirken hernede, møder mange afrikanere til black-man-time, som oftest er en halvtime for sent, selvom det er et religiøst arrangement.

Alt går stadig godt i vores blå hus, men vi begynder at overveje, om vi skal finde på nogle retter som er lidt mere kreative end ris med kylling og karrysovs eller pasta med kyllingepølser og ketchup. Derfor kommer
blogindlæggets rytme fra Shu-bi-dua, med sangen Kylling med Soft Ice (som jeg dog ikke kan finde på youtube).



Guds fred
Joel

onsdag den 2. oktober 2013

“Good morning teachers, good moooooorning friends”

Mandag d. 9. september var der skolestart på alle primary-schools i Sierra Leone… på papiret. Det vil sige, at det var de færreste skoler, der reelt var klar til skole start den dag. På SLC-school som er skolen, vi tre volontører skulle hjælpe til på, udsatte man skolestart en uge, vist nok grundet fyringer af utilfredse lære, som vist nok også blev genansat til den egentlige skolestart mandag d. 16. september. Vi har senere fundet ud af, at alt dette gentages hvert år… ”TIA”, som vi siger en del hernede, hvilket er et citat fra filmen Blood Diamond(film som handler om borgerkrigen i Sierra Leone), som står for ”This is Africa”, betydende at visse ting bare foregår anderledes i Afrika, end vi er vant til i Danmark.
En normal skoledag starter kl. 8 med affaldsindsamling af gårsdagens affald på skolens område. Skraldespande er ikke noget man opererer særlig meget med i Sierra Leone, og derfor smider man bare sit affald når man nu ikke har behov for at bære rundt på det længere. Bo siges godt nok at være en af de reneste byer i Sierra Leone, bl.a. pga. et initiativ fra borgmesteren i Bo-district, kaldet Cleaning Day, hvilket går ud på at hver sidste lørdag morgen i måneden skal bruges på at gøre rent, enten hjemme hos en selv eller på gaden omkring sit hjem. Hvis man bliver taget i at gå rundt på gaden inden kl. 10, uden at gøre rent, får man en straf i form af en bøde på 100.000 leonere, hvilket svarer til ca. 130-140 dkr., hvilket er et meget højt beløb for mange Sierra Leonere!
Efter ”morgen-rengøringen” er der morgenandagt på skolen, som styres af den anglikanske kirke som vi arbejder for. Morgenandagten består af at børnene stiller op i rækker af drenge og piger i klasserækkefølge, hvorefter der er morgensang, som styres på kommando fra en af lærerne. Der klappes altid til, og de samme sange går ofte igen hver morgen. Eftermorgensangen hilser en af lærerne på børnene med et ”good morning children”, hvorefter nogle hundrede små Afrikaner nærmest råber ”Good morning teachers, good moooooorning friends”. Efter eventuelle meddelelser fra lærerne synger børnene ”marching-song” og marchere til deres forskellige klasseværelser, én række ad gangen. Hvis man ikke lige gør helt som lærerne gerne vil have en til, står de alle klar med bambuspind, som hurtigt og effektivt kan få de fleste til at makke ret.

Bambuspinden bruges også i undervisningen. Nogle bruger den kun hvis eleverne larmer, kommer for sent, eller på anden måde ikke opfører sig ordenligt, mens andre også kan finde på at bruge den hvis de ikke kan svarer på et spørgsmål, eller blot svarer for sent. Et dask på hovedet kan dog også ofte være nok i disse tilfælde. Det er jo alment kendt at man hurtigere kommer frem til det rigtige svar hvis ens lærer står klar med en hævet hånd ved siden af når man tænker… På mange måder er undervisningsmetoderne nogle år bagud sammenlignet med Danmark, men man kan håbe på at man kan være et godt eksempel ved at gøre tingene på en lidt anden måde selv.
Situationen er ikke helt så slem, som det måske kan lyde, men der er visse ting man godt kunne ønske sig var anderledes, men jeg er dog stadig ved godt mod, og er glad for at være kommet i gang med at hjælpe til med undervisningen i matematik, og jeg føler helt bestemt at man kan hjælpe og gøre en forskel hos især nogle af de svage elever.

Blogindlæggets rytme kommer fra Jamie Cullum, og er et nummer kaldet If I Ruled the World, som handler om hvordan man nogle gange kunne ønske sig at nogle ting her i verden var anderledes. Når jeg lytter til teksten kan jeg godt komme til at tænke på hvad vi har i vente efter dette liv, hvilket kan være en stor opmuntring når det ikke altid går som man godt kunne ønske sig det!
http://www.youtube.com/watch?v=ql3pBSTl58s

Guds velsignelse
Joel Zakarias Dam

tirsdag den 3. september 2013

Kaffen er go' - her i Bo

Nu har jeg været i Sierra Leone i næsten to uger, men uden at jeg er begyndt at ligne mine Sierra Leonske venner.. Jeg har dog fået nok farve til at det ligner at jeg stadig har min tank-top på når jeg står i bar overkrop, og efter første tøjvask er mit tøj også begyndt at lugte af Afrika, hvilket jeg lige skal vende mig til. Der er mange nye ting man skal vende sig til her i Bo, så her kommer en lille liste over ændringer i mit liv:
Én stråle fra bruseren, Ét fælles modem til internet(med varierende hastighed), jævnlige strømafbrydelser, mælkepulver+vand=mælk, varme, hushjælp i form af vores dagsvagt Mammi, At sove under myggenet, andet syn på religion, selv at skulle lave mad, dejlig krydret lokal mad, nyt sprog+ny måde at snakke engelsk på, trafik nærmest uden regler, meget ventetid, ny måde at holde gudstjeneste på og nye dyr og insekter.
Som i kan læse er der både gode og dårlige ting som alt sammen er en del af oplevelsen og som jeg er glad for at have muligheden for at være midt i, men vi har stadig vores kaffe, som dog er pulver kaffe, her i Bo.
Internettet er ustabilt, men jeg håber på at kunne opdatere bloggen igen i løbet af ugen!

Blog-indlæggets rytme kommer fra Toto, med nummeret Africa
http://www.youtube.com/watch?v=FTQbiNvZqaY

søndag den 11. august 2013

Forventnings glæde

D. 5.-9. august var jeg på intro kursus sammen med 15 andre unge som også var spændte på at skulle afsted til Afrika eller Indien. Her mødte jeg de to gæve gutter Simon og Asbjørn som jeg skal være sammen med de næste 4 måneder af mit liv; 2 fantastisk flinke fyre som jeg hurtigt begyndt at glæde mig til at skulle afsted sammen med. Vi fik en masse information om vores ophold, og fik lidt mere at vide om vores opgaver i Bo. Jeg havde på forhånd kun fået en smule information om dette fra en side på Afrika In Touch's hjemmeside: http://www.afrikaintouch.dk/vi-goer/volontoer0/hvor-vil-du-hen/sierra-leone/. (Her kan du desuden også se en film lavet i samarbejde med nogle af de tidligere volontører i Sierra Leone, i det hus som de boede i og som vi skal ned og "overtage").
Kursisterne
Vi fik at vide at vores hovedopgaver i Bo, er at hjælpe til på en skole drevet af en lokal kirke, hvor vi desuden skal have en del at gøre med ungdoms arbejdet. Vi skal hjælpe de lærere der i forvejen arbejder på skolen med undervisning og måske også inspirerer dem til at benytte sig af andre undervisnings metoder end udenadslære, som undervisningen er meget præget af; En spændende opgave som jeg glæder mig til at tage på mig!
I morgen, tirsdag d. 20. august tager jeg turen til København, for at kunne tage afsted med fly tidligt onsdag morgen som forhåbentlig vil bringe mig til Sierra Leone i løbet af dagen. Når vi lander i lufthavnen lidt udenfor Freetown, Sierra Leones hovedstad, har vi en enkelt overnatning, hvorefter turen går ca. 4 timer i bil på gode veje mod Bo og det blå hus som snart vil være vores hjem for en tid.

Forventnings glæden er stor!

Jeg vil her på min blog yde en service kaldet blogindlæggets rytme, og dette blogindlægs rytme lyder således:
https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=SkTcGrPLGX0#at=67
(Dette er en sang som vi lærte omkvædet af på kurset. Tjek desuden gospelgruppen iThemba ud!)